Skip til hoved indholdet

Planlægning og byggeri

Rungsted Havn er en havn for alle: Et åndehul med masser af liv og livskvalitet for alle på, ved og i vandet.

Rungsted Havn skal udvikles og udvides og det afsættes der nu 180 mio. kr. til. Aftalen betyder bl.a. en større havn og en ny eventplads med plads til koncerter og sejlstævner.

Projektet rummer både en udvidelse af molerne og etableringen af en eventplads (Nokken øst) med bl.a. legeområde, bænke, solterrasser mm. samt et udvidet og mere varieret strandområde med tilhørende klippeø. På eventpladsen skal der være fokus på kulturelle og rekreative aktiviteter.

Projektet omfatter også bedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter og flere p-pladser samt flere badebroer, udspringstårn, udsigtsplatforme og rampe til vandet for gangbesværede. Desuden indtænkes ny beplantning og en bedre overgang til museet Rungstedlund og Rungstedgård, og der er også mulighed for etableringen af et kunstigt rev, havbad, stadepladser til foodtrucks og mobil kiosk mm. 

Følg projektet på havnen

Vi har sat plancher op på udvalgte lokationer på Rungsted Havn. Her kan du følge udviklingen.

Følg projektet på de sociale medier

Instagram @havnechef2960 og @horsholmkommune
Facebook @horsholmkommune

bom-post@horsholm.dk

Læs mere